Danmarks Veteraner Kronjylland og Veterancafé Randers inviterer VETERANER OG PÅRØRENDE til
Military Days – Danmarks største ”levende” militær event.
Lørdag den 6. september 2025 med afgang fra Veteranhuset, Kavalerivej 16, 8930 Randers NØ kl. 07.00 og hjemkomst samme sted ca. kl. 19.00.
Danmarks Veteraner Kronjylland og Veteran Café Randers er vært med lettere forplejning under busturen og i løbet af dagen, samt betaling af indgangsbillet og transport.
BINDENDE TILMELDING SENEST TIRSDAG DEN 2. SEPTEMBER på hjemmesiden www.dv-kronjylland.dk
Læs yderligere om arrangementet på dette link PANZERMUSEUM EAST – Kursus eller events










Resume 6/9-2025:
Danmarks Veteraner Kronjylland og Randers Veterancafe og Shelterplads inviterede lørdag den 6. september veteraner og pårørende på udflugt til Military Days 2025 i Slagelse.
En lille busfuld startede kl. 0700 fra Veteranhuset. Da Ejer Bavnehøj blev nået, blev der blev serveret rundstykker, morgenbrød og kaffe. I det gode vejr valgte enkelte at gå op i tårnet og nyde den flotte udsigt. Turen gik herefter ned igennem jylland og over fyn inden bussen kort efter kl. 1000 nåede Slagelse. Der var fra arrangørernes side sørget for at bussen kunne få en særlig central p-plads. Efter udlevering af adgangstegn blev deltagerne overladt til begivenhederne på egen hånd. Det var således muligt selv at vælge hvad man ville se blandt de mange shows som var arrangeret på Danmarks største militærhistoriske arrangement. Der kan nævnes shows med 2 . verdenskrigs kampdemo med overflyvning samt køretøjsfremvisning af både bælte og hjulkøretøjer. I udstillingerne var der endvidere et stort antal koldkrigskøretøjer for blot at nævne nogle af de events man kunne opleve. I alt var der over 40 udstillere og adskillige boder med mad og drikke. Da sulten indfandt sig blev der kaldt til samling for at spise fælles frokost. Efter frokosten blev deltagerne atter overgivet til de udstillings- og eventområdet, og der var rig mulighed for at få endnu flere spændende oplevelser og indtryk. Kl. 1530 var der afgang mod Randers med et enkelt kort ophold, hvor deltagerne fik en is. Det var deltagere, der var mættet af en dags gode oplevelser og indtryk som ankom til Veteranhuset kl. 1900.
Tak for den store opbakning og særlig tak til Henrik og vores buschauffør Brian