Danmarks Veteraner Kronjylland inviterer veteraner og pårørende til et særdeles spændende foredrag “Vor mand i Moskva – Ruslands invasion af Ukraine og konfrontation med Vesten.
Onsdag d. 9. oktober kl. 19.00 i Veteranhuset.
I foredraget fortæller pensioneret brigadegeneral Carsten Rasmussen om sin tid som forsvarsattaché i Rusland. Han vil i foredraget tale om baggrunden for krigen og de russiske krigsforberedelser, som han fulgte fra første parket i den russiske hovedstad. Carsten vil herefter give sin vurdering af, hvorfor det gik så grueligt galt for den mægtige russiske hær. Endelig vil han give sit bud på på, hvor Rusland bevæger sig hen og en aktuel status på krigen.
Biografi:
Carsten Rasmussen er Landsformand for Danmarks Veteraner. Han blev i 2022 pensioneret efter 42 års tjeneste i Hæren. I hans unge år gjorde han tjeneste ved Jyske Dragonregiment, hvor han blev kendt for sin rolle som eskadronchef under Operation Bøllebank i 1994. De sidste cirka 20 år af karrieren gjorde Carsten tjeneste i udlandet, som stabsofficer i NATO og som forsvarsattaché i Polen, Kina, Sydkorea og Rusland.
Bindende tilmelding senest den 7. oktober på tilmelding@dv-kronjylland.dk eller link herunder.




Resume – 9/10:
Danmarks Veteraner Kronjylland var onsdag aften i et fyldt “Veteranhuset Randers” vært for et foredrag med Danmarks Veteraners formand, Carsten Rasmussen. Carsten er pensioneret efter 42 års tjeneste i Hæren. Han har gjort tjeneste ved Jyske Dragonregiment, hvor han blev kendt for sin rolle som eskadronchef under Operation Bøllebank i 1994. De sidste cirka 20 år af karrieren gjorde Carsten tjeneste i udlandet, som stabsofficer i NATO og som forsvarsattaché i Polen, Kina, Sydkorea og Rusland. Carsten Rasmussen berettede på en medlevende og tankevækkende måde ud fra følgende hovedpunkter: Anekdoter fra tiden som forsvarsattaché i Rusland. “Det” Rusland/russerne drømmer om, Vesten og Rusland. Hvorfor gik det så galt for den mægtige russiske krigsmaskine ved invasionen af Ukraine. Hvor er Rusland på vej hen? Den russiske krigsøkonomi. Status på krigen.Som afslutning på foredraget blev der stillet mange spørgsmål til Carsten, som stod klar med gode og tydelige svar. Efter de mange spørgsmål og svar overrakte formanden Danmarks Veteraner Kronjyllands heraldiske skjold samt vores særlige feltration til Carsten.En stor tak til Carsten og den fantastiske opbakning Danmarks Veteraner Kronjylland oplever til vores arrangementer.




