Onsdag d. 10. april kl. 19.00 inviterer Danmarks Veteraner Kronjylland til foredrag med Anna Marie Aggerholm.
“Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle”
Foredraget tager udgangspunkt i min egen historie. Hvordan en ganske almindelig pige fra landet blev dybt afhængig af alkohol for at få en hverdag til at fungere.
Jeg fortæller også, hvordan mine omgivelser blev revet med i faldet – familie, venner og kollegaer. En behandling i foråret 1999 blev starten på en helt ny og bedre tilværelse som ædru alkoholiker.
Børn i alkoholfamilier
Min søn Tom, f. 1979, og jeg giver i dette foredrag hver vores version af, hvordan livet i en alkoholikerfamilie opleves. Du vil – måske – få mange overraskelser undervejs og få helt ny viden om de traumer, et barn oplever. Samtidig vil du også få indsigt i de behandlings-muligheder, der findes til voksne børn af alkoholiker. Det er aldrig for sent at få kigget på de dysfunktioner, man har med sig fra sin barndom.
Efter dette foredrag vil du være meget klogere!
Har du en kollega, der drikker?
I de fleste tilfælde må man bare se magtesløst og bekymret til, mens en kollega kommer længere og længere ud i et misbrug. Simpelthen fordi man ikke har redskaberne til at intervenere, for måske har virksomheden ikke taget stilling via en alkoholpolitik til, hvad der skal gøres.
Kom og hør en fortælling om livet som alkoholiker og hvilke valg der har fulgt med.
Beskrivelse er hentet på Anna Maries hjemmeside:
https://www.alcologic.dk/foredrag
Resume – 10/4:
Danmarks Veteraner Kronjylland var onsdag aften vært for et forrygende foredrag om et alvorligt emne, fortalt med et glimt i øjet om om en alkoholikers kamp for at skjule sit misbrug og få en hverdag til at fungere. De mange veteraner og pårørende hørte Anna Marie Aggerholm præsenterer foredraget
“Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle”
Foredraget tog udgangspunkt i Anna Marie Aggerholms egen historie. Hvordan en ganske almindelig pige fra landet blev dybt afhængig af alkohol for at få en hverdag til at fungere. Anna Marie Aggerholm fortæller også, hvordan hendes omgivelser blev revet med i faldet – familie, venner og kollegaer. Få timer før hun var død af total organsvigt kom hun i foråret 1999 i behandling. Det blev starten på en helt ny og bedre tilværelse som ædru alkoholiker. Det var ikke en aften med moralprædiken men en sand og ærlig historie, hvor hovedpersonen kunne være enhver som helst. En stor tak til Anna Marie Aggerholm.